Prøv samba gratis i efteråret 2026
Vi har to begynderhold i Aarhus. Det er gratis at prøve, og du kan komme så mange gange, du har lyst, før du beslutter dig. Du behøver ingen erfaring.
Dans – onsdage kl. 18.00–19.00, Nørre Allé 25, Aarhus C. Sidste gang er 25/11.
Der står en vært ved porten fra kl. 17.45 og viser dig vej.
Tilmeld dig dansehold på Motivu →
Percussion – torsdage kl. 19.00–20.30, Fælleshuset Bispehaven, Rymarken 33, Aarhus V. Sidste gang er 3/12.
Medbring gerne ørepropper – det bliver højt.
Tilmeld dig percussionhold på Motivu →
Ingen undervisning i efterårsferien (uge 42, 12.–18. oktober). Holdene er for voksne – er du under 18, er du velkommen til at spørge.
Sambananas Percussion/Musik
Har du lyst til at spille percussion? Har du lyst til at være en del af et fantastisk fællesskab? Så er Sambananas Percussions hold helt sikkert noget for dig. Der undervises primært i samba batucada, som er den stilart, der spilles mest i Rio De Janeiro, men vi spiller også Funk og Samba Reggae. Der lægges vægt på energi, samspil, musikalitet og en forståelse af sambaens natur og kultur.
Musikerøver efterår 2026 – søndage kl. 15.30–18.30 i Skanderborg:
4/10 · 25/10 · 15/11 · 22/11 · 29/11 · 6/12 · 13/12
Øverne er for medlemmer. Vil du være med uden at være medlem endnu, så skriv til os på Facebook.
Pris: Begynderholdet er gratis. Vil du videre på øverne, koster det 125 kr. om året i medlemskab og 300 kr. pr. halvår.


Sambananas Show Danser Hold
Samba er en vild og smuk kombination af musik og dans, og hos Sambananas dyrker vi også dansen. Show danser holdet er for dem, der har lært de basale rytmer og grundtrin i sambadans. Der arbejdes med koreografier, free style og improvisation, funk og samba reggae. Der arbejdes med udstråling, kropsholdning og performance. Vi har et godt og socialt sammenhold og hjælper hinanden med kostumer, undervisning og praktiske gøremål. Vi tager ud og optræder både sammen med musikere og som selvstændig dansegruppe.
Danseøver efterår 2026 – onsdage i ulige uger kl. 19.00–21.00, Nørre Allé 25, Aarhus C:
7/10 · 21/10 · 4/11 · 18/11 · 2/12 · 16/12
Øverne er for medlemmer. Vil du være med uden at være medlem endnu, så skriv til os på Facebook.
Pris: Begynderholdet er gratis. Vil du videre på showholdet, koster det 125 kr. om året i medlemskab og 300 kr. pr. halvår.
Undervisere: Janne Rebo Junker, Stine Knak Olesen, Valeria Svensson, Dorthe Nyrup
Sambananas Begynder Dansehold
Begynderholdet danser onsdage kl. 18.00–19.00 på Nørre Allé 25 frem til 25/11 – se boksen øverst på siden. Det er gratis at prøve.
Underviser: Valeria Svensson






Opdateret 4. oktober 2026.